Massive Attack splitter atomerne og samler det gamle hold

by Audio Video Disco

Massive Attack har været meget stille i meget lang tid. Ihvertfald hvis man fraregner dem deres lidt halv-uendelig mange småkedelige og repeterende koncerter, den engelske gruppe har turneret med, uden et nyt album at ryste posen med. F.eks har de ramt Danmark intet mindre end 3 gange siden de udgav deres sidste album 100th Window. Og der er sgu oven i købet annonceret endnu en koncert i Danmark – igen uden nyt album – d. 19 oktober.

Jeg må være ærlig og sige, at jeg sgu næsten havde opgivet mine gamle triphop-helte.

Men nu ser det ud til der sker noget nyt! Og oven i købet noget virkelig virkelig godt nyt! Deres nye single ‘Splitting The Atom’ fra den kommende EP af samme navn, lyder både helt fantastisk, ikke som noget andet Massive Attack nummer, og alligevel helt velkendt.

Rapperen/produceren The 3D – der stort set har udgjort det for hele Massive Attack siden Mezzanine fra 1998 – har med sin karakteristiske hviskestemme nemlig igen fået selskab af både Daddy G og Horace Andy (begge sangere der medvirkede trofast på de 3 første Massive Attack plader). Den nye single giver mig – med sin dubbede tilgang og de 3 sangere samlet på et track – gode flashbacks til tiden omkring Protection fra 1994. Lyt selv:

Massive Attack – Splitting The Atom

Audio clip: Adobe Flash Player (version 9 or above) is required to play this audio clip. Download the latest version here. You also need to have JavaScript enabled in your browser.

En på en gang både psykotisk og ubehagelig og samtidig let dansable og småfunky single. Det er sgu godt klaret!

EPen Splitting The Atom udkommer 5. oktober og indeholder ud over singlen remix’s af nye numre, hvis originaler vil være at finde på det album gruppen planlægger at udgive til februar 2010.

No rush i Massive Attack land. Men måske man bør købe en billet… Trods alt.

Thomas B-S. AVD.

English summary: Massive Attack release the titeltrack single “Splitting The Atom” from the forthcoming EP, out October 5th. More or less all the groups founders are gathered for the first time in 10 years on the new song, that features vocals from both The 3D, Daddy G and Horace Andy. The other tracks on the EP will be remixes of new songs, where the original tracks will appear on the new full-length album, the band have in the pipe for February 2010. Listen above.

Del denne artikel:
  • RSS
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn
  • Google Bookmarks
  • Digg
  • StumbleUpon
  • del.icio.us
  • Live
  • email
  • MySpace
  • Print