L.O.C. og Suspekts nye gruppe “Selvmord” debuterer og udgiver album
by Audio Video Disco

Det rygtedes for første gang for et halvt års tid siden: Dansk hiphops 2 største var igang med at slå pjalterne sammen i en ny gruppe. Tys tys, og ‘sker der overhovedet noget‘, og ‘hvordan mon det lyder‘, og det hele. I løbet af sommeren har både Suspekt og L.O.C. så meldt deres afgang, og nu står det klart hvorfor: Under navnet “Selvmord” vil de 2 hellige sig samarbejdet, og er tilmed klar med et debutalbum lige op til julesalget og det hele.
Hør første single her:
Det er jo væsentligt mere poppet end nogensinde, og iøvrigt lige så dystert som man kunne forvente. Godt klaret!
Gruppen debuterer d. 12 november i Imperial Bio i København, hvor man 2 gange på samme aften kan opleve en koncert. Det koster godt 200 spir, men så får man også en limited edition single med på cd og vinyl. Lækkert nok! Billetter købes her.
Albummet – der har samme hyggelige navn som bandet – udkommer d. 16 november på Copenhagen Records.
Thomas B-S. AVD.
English summary: Mostly for the Danes, but “Suicide” is the translated name of a new hip hop super group consisting of Suspekt and L.O.C. of Danish hip hop fame. Listen to first single above, and buy a ticket for their debut show on November 12th in Copenhagen.